Caps

TOPIKU betyder "min hat" på indonesisk!

Monty Hasan er iværksætter bag Topiku. Han arbejdede for en velgørende organisation i Indonesien og besøgte lokale håndværkere, der lavede poser af genanvendt materiale på landet. Disse besøg inspirerede Monty til at starte Topiku. Topiku hatte er håndlavet af genanvendt affald, reddet fra deponi, hvilket ellers ville bidrage til Indonesiens stadig voksende problem med affaldshåndtering. Hvorfor skal affald se ud som affald?

Indonesien er verdens næststørste bidragyder til forurening af havet

Indonesien er et udviklingsland med mange store udfordringer. Utilstrækkelig affaldshåndtering er en af dem, på trods af bedre viden bidrager dette til at gøre øhavet til verdens næststørste marine forurenende land. Hovedstaden i Jakarta producerer svimlende 7000 tons affald hver dag. Af det indsamlede affald vil kun 7,5% genanvendes. Indonesien har for tiden ikke de rette ressourcer til at klare den voksende affaldsepidemi.

80 milliarder kvm overskudsmateriale fra tekstilindustrien sendes hvert år til affaldshåndtering

Medmindre et produkt er designet til nulaffald i produktionen, er det umuligt at undgå affald, der bliver tekstilaffald. Jo større producenten og mængden af producerede produkter er, desto større er mængden af tekstilaffald, der sendes til deponering / bortskaffelse af affald. Denne mængde ubrugt tekstilaffald vil fortsætte med at vokse, hvis vi ikke genovervejer, hvad "affald" virkelig er. 3,3 milliarder tons kuldioxid blev frigivet af tekstilindustrien i 2016, og der er en voksende emission. Tekstilindustrien alene frigiver 6,7% af drivhusgasemissionerne (GHG). Den største andel forekommer under tekstilproduktion, før montering. Den globale produktion af tekstiler er koncentreret i Asien, hvor branchen bygger på kul og naturgas som den vigtigste energikilde.

60 millioner er beskæftiget (og udnyttes) i tekstilindustrien

Ved du, hvordan produktet blev lavet? Hvor kommer det fra? Hvem har gjort det? Vidste du, at 80% af beklædningsindustriens arbejdsstyrke består af kvinder mellem 18 og 35 år? Som en af verdens største industrier udnytter denne sektor konsekvent billig arbejdskraft og krænker menneskerettighederne i mange lande verden over (for det meste udviklingslande, men selv USA er ikke immune over for dette).

TOPIKU - En del av løsningen?

For hvert produkt vurderer Topiku nøye passende alternative materialkilder. Bøtter er reddet fra deponier og resirkulert til bremmer. Avkapp av skinn hentes fra lokale bedrifter og tilpasses deretter i lapper og stropper. Stoffer er hentet direkte fra tekstilprodusenters avkapp. Dette gjør det mulig å bremse mengden av avfall som ender opp i deponiene. Siden Topiku ikke bestiller nye stoffer, eliminerer vi også behovet for de krevende energi- og vann stadiene av fiber-, garn-, stoff- og fargeproduksjon. Vi reduserer vårt karbonavtrykk med over 80%. Ved å oppfordre våre produsenter til å gjenbruke avfall, kan de også revurdere hva avfallet egentlig er. For å ytterligere bidra til miljøpåvirkningen, sponser vi kostnaden av helseforsikring for 14 søppelplukkere i Indonesia og fondsprodukter for avhallsforvaltning gjennom vår partner Waste4Change.

Retfærdighed i et land og i en industri, hvor dette er en mangel. 

Topiku anvender etisk håndværk i stedet for "sweatshop" beklædningsfabrikker, der ofte anvendes af modemærker verden over. Ved at samarbejde med lokale hjemmemarkeder i landsbyen Cigondewah i Bandung, West Java, Indonesien. Hjemmebranchen giver mænd og kvinder mulighed for at arbejde hjemmefra, deltage i tæt samarbejde og give dem en platform til at dele deres håndværk gennem deres specialiserede færdigheder.

I Indonesiens lille samfund af hattemagere er Topiku den eneste arbejdsgiver for kvinder i Desa Rahayu-området i Cigondewah. De giver både mænd og kvinder retfærdige arbejdsmuligheder og betaler dem en levedygtig løn på næsten dobbelt så meget som den lokale mindsteløn.

Topikus engagement i industriel økologi vil danne grundlag for langsigtet bæredygtig miljømæssig, social og økonomisk vækst i disse udviklingssamfund.

Kilder:  Reverse Resources, Statista, Kompas, Global Recycling Quantis LA Times, Fashion United

 

Kategorier